Løkken Pepsi MAX Grand Slam

Vi kan med stolthed og glæde invitere alle danske beachvolley-spillere til Løkken Pepsi Grand Slam 2019 - måske årets fedeste Pepsi MAX Grand Slam.


Løkken Strand vendte i 2017 tilbage på programmet og i 2018 bød stranden på et fantastisk set-up med masser af gode kampe og aktiviteter for spillere og tilskuere. 


Løkken Strand er en af landets absolut mest populære strande og har tidligere dannet rammerne for en af de mest populære og besøgte afdelinger på Danish Beachvolley Tour.

Vi glæder os til en weekend med beachvolley, fiesta og god stemning. 


Stævnet afholdes af Volleyball Danmark i samarbejde med Hjørring Volley


Løkken Pepsi Grand Slam 2019

Løkken Pepsi Grand Slam afvikles d. 29. - 30. juni 2019


Med en Løkken Strand i sin bedste form og forhåbentligt et rigtig lækkert sommervejr, er visionen at kunne byde landets beachvolleyspillere og et begejstret publikum velkommen til et af højdepunkterne på dette års Pepsi MAX Beachvolley Tour.


VI garanterer flotte rammer, enestående atmosfære og en fantastisk turnering!


Optagelse af hold i turneringen

Optagelse af hold i Elitedivision, 1. division og 2. division foretages efter ranglistepoints.

Optagelse af hold til 3.- og 4. division foretages efter først-til--mølle princippet (efter holdene til eliten, 1. og 2. division er optaget)

Der optages 8 hold i hver af rækkerne Elite-4. division. Dog er der mulighed for at oprette ekstra 3.- og 4. divisioner, hvis der er stor tilmelding.

Der spilles også i Bredderækkerne 2-personers dame, 2-personers herre og 2-personers Mix.

Optagelse i Bredderækkerne er først-til-mølle, men der vil min. være plads til 16 hold i hver række.


Alle rækker spilles på Løkken Strand.


Lokation

Løkken Strand

9480 Løkken


Vejrudsigt


Parkering

Parkering anbefales af Ny Strandvej og Søndre Strandvej, hvorfra man kan gå til banerne.

Fra både Søndre Strandvej i Løkken og Ny Strandvej vil der være nogle minutters gang til banerne.


Turneringen

Løkken Pepsi Grand Slam afholdes over to dage.

Vi udbyder alle rækker - Elite, division, bredde og mix.

Turneringsplanen vil blive offentliggjort fredag kl. 10.00 før turneringen på www.beachvolley.dk

Turneringsstart er lørdag d. 29. juni. Kampene starter kl. 9.00 både lørdag og søndag

Tjek ind hos stævneledelsen senest en halv time inden kampstart.

Sørg for at orientere jer i turneringsplanen, der offentliggøres fredag kl. 10.00 inden stævnet for at se, om I skal spille (eller dømme) kl.9.00.


Fiesta

Lørdag aften kl. 19.30 er der spisning på Løkken Skole.

Der vil være buffet, øl, vand og vin til rimelige priser – og vi sætter strøm til 'stemningsmusikken'!


Herefter vil baren fortsat være åben, og det er også muligt at fortsætte videre i byen, hvor Løkken sikkert allerede er fyldt godt op.


Pris for mad er 150 kr. – tilmelding og betaling foretages sammen med tilmelding for overnatning (se nedenstående)


Overnatning

Der er mulighed for overnatning på Løkken Skole, Studievej 10, 9480 Løkken.

Skolen ligger tæt på centrum.


Overnatning foregår i klasseværelser eller sovesale, og der er adgang til bad og toilet på skolen, hvor der ligeledes kan købes kolde drikkevarer.

Du medbringer selv sovepose og liggeunderlag.


Pris for overnatning:

Fredag til søndag inkl. 2 x morgenmad: 250kr

Lørdag til søndag inkl. 1 x morgenmad: 150kr.


Tilmelding foretages ved indbetaling på reg. 9206, konto 4429489822 senest den 25. juni 2019

Husk at oplyse navn.

Ved tilmelding og betaling på ankomsttidspunktet opkræves et tillæg på 50 kr.

Der kan såvel på skolen som på stranden betales med kontanter og MobilePay.


Forplejning på stranden

Hjørring Volley opstiller en lækker bod, hvorfra der serveres mad og drikke.

Vi sørger for, at du kan købe sund, lækker og billig mad.

Vi sælger både mad, kaffe, kage og kolde drikkevarer.

Der er derfor ingen grund til at tage madpakke med.


Dommere

Der er dommere til alle kampe i eliterækken.


Præmier

I eliterækken vil der være kontante pengepræmier:

Nr. 1: 3.000 kr.

Nr. 2: 1.500 kr.

Nr. 3: 750 kr

I alle andre rækker vil der være gode præmier til nr. 1 og 2 fra Volleyball Danmark, vores sponsorer, lokale sponsorer m.fl.


Toiletter

Der henvises til toiletter enten ved lokationen på stævnet, ved opgangen til byen (Sønder Strandvej) eller ved parkeringspladsen ved Ny Strandvej.


Kontaktpersoner

Peter Morsing

tour@beachvolley.dk

Mobil: 2877 2988

Tid Kamp nr. Bane Hjemme Ude Resultat Sætscore Officials
Turnering Bane Hjemme Ude Stilling Sætscore Igangværende sæt
Ingen igangværende kampe.
Navn Sport Startdato
Henter turneringer ...

Vinder af lodtrækning

Hold der server først

HoldlisterServerækkefølge

      0-0

      A

      0
      +

          B

          0
          +
              Få venligst godkendelse af resultaterne fra holdene og dommerne
              Kommentarer

              Del dette Latourna-stævne

              Link til turnering

              Løkken Pepsi MAX Grand Slam
https://latourna.com/?stævne=lpmgs